Årsberetning 1961

1961, Kalundborg Folkeblad 23. juni 1961; side 3+7; Årsberetning og eksamen på Jyderup Realskole
Den selvejende institution Jyderup Realskole har udsendt årsberetning, der indledes med mindeord om skolebestyrer Valdemar Hansen, der døde den 22. marts 1961 efter omtrent 40 års arbejde ved Jyderup Realskole. Samhørigheden med skolens liv og arbejde gjorde Valdemar Hansen til den helt udmærkede arbejdskraft i skolens tjeneste, skriver skoleinspektør Vang Petersen, og vi, der samarbejdede med ham i en årrække vil mindes ham i en årrække, vil mindes ham med taknemlighed og glæde, når han nu ikke mere er iblandt os.
Æret være skolebestyrer Valdemar Hansen minde.

Årsskriftet giver i øvrigt oplysninger om de selvejende institution og om skolekredsen, og man opfordre forældre, tidligere elever og andre interesserede til at slutte op om skolekredsen, der nu er sammensluttet med elevforeningen EFIR

Den tekniske forberedelseseksamen
I en række praktiske oplysninger redegøres for Teknisk forberedelseseksamen, der som en ny linje oprettes fra det nye skoleårs begyndelse. denne undervisning omfatter 2 års skolegang efter 7. eller 8. skoleår og afsluttes med en anerkendt prøve, som giver adgang til forskellige tekniske videreuddannelser. Det stof, der gennemgås, svarer nogenlunde til realklassernes pensum i matematik og fysik, men med hovedvægten lagt på det praktisk anvendelige, så de teoretisk beviser m.m. træder i baggrunden. ligeledes lægges der mindre vægt på de sproglige fag. Teknisk forberedelseseksamen giver adgang til de "mellemtekniske" uddannelser, der er en forudsætning for at blive ansat som beregnere, tegnere og tekniske assistenter indenfor industri, håndværk m.v. Skolen vil indføre denne undervisning for at give elever fra landet ligestilling med købstadselever.

Om året, der gik, beretter årsskriftet om den dejlige Norgestur, der blev foretaget af IV mellemklasse (der mangler noget i avisen) ? 1

1961, 26. maj – KB, side 3+10; JR får elever fra Kalundborg noget galt med overskrift vs indhold+ der mangler noget
.. ning og takkede sin bestyrelse der hundrede procent var gået ind for et arbejde til gavn for skolen og med fast tro på, at skolen kan bevares.
Skoleinspektør Vang Petersen fortjener ros, fordi han har været up to date ved at gå ind for det sidste nye islæt, nemlig den tekniske linje, der endnu er i sin vorden, men afgjort vil vinde mere og mere frem.
Der har også været det glædelige, at Holmstrup kommune ønsker samarbejde, og har endvidere udtrykt ønske om at lærer i fællesskab kan drøfte arbejdet og evt. problemer.
Det er et alvorligt minus for de private skoler at statstilskuddet til fripladser bortfalder, udtalte formanden, og det vil nødvendiggøre en revision af fripladsspørgsmålet, da det eller vil blive for stor økonomisk belastning for en skole. Over 10.000 kr. af statstilskuddet til skolen er endnu ikke modtaget, og det vil derfor være nødvendigt i mellemtiden at oprette et lån for beløbet.
Hertil ønskede formanden forsamlingens bemyndigelsen.
Sluttelig oplyste formanden, at overlærer Larsen er udvalgt til at være stedfortræder i tilfælde af skolebestyrer Vang Petersens sygdom, bortrejse eller lignende.
Vang Petersen gav forskellige oplysninger, bl.a. vedrørende fripladserne. Forpagter Lystrup Andersen, Rangle Mølle, ville gerne vide, om overenskomsten med Holmstrup vare en realitet, og dette blev bekræftet af formanden.
Købmand Otteslev fik generalforsamlingens bemyndigelse til at optage det omtalte lån, samt at der forhandles i en sag vedrørende en afskediget lærer.
Skolens regnskabsfører, aut. revisor Funch Jensen, oplæste det reviderede regnskab, der var løbende for 20. måned på grund af skolens salg, og at regnskabsåret skulle følge finansåret. Regnskabet balancerede med 416.268 kr. i statstilskud er i tiden 1. august 1959 til 31. juli modtaget 146.982 kr. Statusregnskabet bal. med 268491 og udviste en kassebeholdning på 486 kr.
Filmfondens regnskab bal, med kr. 3296
Såvel beretning som regnskab blev enstemmigt godkendt.
Til bestyrelsen genvalgtes formand købmand Otteslev, gdr. Gunner Jensen, "Høedgården" (formand for forældrekredsen), fru Ingelise Rasmussen, Høed, og fru Anna Møller Hansen, Holbækvej - Til revisorer genvalgtes assurandør Søvndahl Petersen og Funch Jensen2


Kilder:
Kilde 1: Kalundborg Folkeblad 23. juni 1961; side 3+7; Årsberetning og eksamen på Jyderup Realskole
Kilde 2: Kalundborg Folkeblad 26. maj 1961, side 3+10; JR får elever fra Kalundborg noget galt med overskrift vs indhold+ der mangler noget


Sidst rettet 28. maj 2017
©Jyderup Realskole